100% uden engangsemballage ... eller?

Ja - vi er 100% emballagefri når du køber ind. Men det er vores leverandører og producenter desværre ikke! Vi modtager vores vare i store sække eller dunke, der desværre sjældent kan genbruges direkte.

Her skriver vi let om hvordan vores emballagefrie koncept, den del vores kunder ikke ser, og vores tanker omkring det. Vi vil gerne være helt igennem ærlige og ønsker at inddrage alle det lyster i vores udvikling.

Kreative forslag og upcyckling

Hvis du har gode forslag til hvad vi kan gøre med vores emballage, kreative måder at komme uden om emballagen eller genbruge den emballage vi nu engang producere - er vi meget imødekommende! 

Kan du selv bruge tomme 10L dunke eller gamle papkasser? Papirsposer eller tomme 10L bag-in-a-box vin? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi vil så gerne at den emballage vi ikke kan komme uden om, bliver brugt bedre, end blot at blive smidt tilbage i systemet!

 

Sæbe og rengøringsmidler

  • Disse leveres i 10L plastikdunke, der kan smides til genbrug som hård plast
  • Vores leverandør Sonett tager desværre ikke dunkene retur
  • Vi har GEMT alle dunkene - med håbet om at kunne genbruge dem i et kreativt projekt af en art. Enten selv, eller at nogle andre vil aftage dem. Vi håber nødigt at smide dem 'ud' (til genbrug).

 

Olier og eddiker

  • Olie og Eddiker kommer i metal- og plastdunke som kan genbruges som hhv. hård plast og metal
  • Vores leverandør tager ikke dunkene retur
  • Som med sæben forsøger vi at gemme dunkene. Men grundet manglede plads, bliver de løbende smidt til genbrug.

 

Vin i bag-in-box

  • Vores leverandør tager ikke emballagen retur
  • Vi bruger 10 liters dunke, bestående af pap og en blød plastpose. Pappen bliver smidt til genbrug, og plastikken ud, da denne ikke kan genbruges.
  • For hver 10 liters dunk vi sælger, har vi sparet 14,3 glasflasker fra at blive smidt ud, hentet i en stor lastbil, smeltet om ved 1100 grader+ og lavet om til en ny flaske, som så kommer samme proces igennem igen.

 

krydderier

  • Vores leverandør ASA leverer krydderier i 5L beholdere, som de tager retur og fylder op igen.

 

Tørvarer

  • Disse kommer fra forskellige leverandører, i forskellige indpakninger
  • Typisk er dette 25kg papirssække, som bliver smidt til genbrug som papir
  • Nogle tørvarer kommer i plastsække, som vi desværre ikke kan genbruge.

 

Diverse

  • Bonruller! Det er ved lov, at når man sælger i løssalg, så skal der printes en bon til kunden - ØV!
  • Madspild - Det mad vi ikke får solgt inden 'bedst før, bliver nedsat med 50%. Herefter tager vi det enten selv med hjem, eller donerer det til Tyg & Tænk arrangement af Ukirke.

En spæd start

Vi har blot taget det spæde skridt, hvor vi centralisere en mængde emballage ét sted, således at vores kunder kan sparer i hjemmet. Dette gør at skraldebilerne skal køre færre kilometer, mængden af affald reduceres og risikoen for at løstfaren emballage ender i havet fjernes helt.

Vi har stadigvæk en lang vej foran os. Pt. arbejder vi på at få etableret et stærkt nordisk netværk af emballagefrie butikker, så vi kan presse leverandørerne hårdere og på den måde ende med flere 100% emballagefrie produkter, også på vores side af vægten.